Det første indlæg:-)

Hey alle sammen!
Så jeg tænkte at det var ved at være tid til at fortæle lidt om hvor jeg skal hen. Jeg fik allerede min værtsfamilie her lidt midt i december. Grundet vores dårlige postvæsen fik jeg først rigtigt kontakt med dem ca. en uge før jul. Men alt så, min værst familie bor i Michigang, (oppe ved søerne, lige ved siden af Canada, hvis nogen skulle være i tvivl), og de bor i byen Durand, der ca. har 4000 inbyggere. Det lyder måske ike af så meget, men det er en super hyggelig by, og jeg har tjekket, skolen er ikke så lille som man skulle have troet med det inbyggertal, der er ca. 600-800 elever på den lokale High School, Durand Area High School. Okay, tilbage til min familie. Min værtsmor hedder Debbie. Hun bor sammen med sin far, Harlan på 86. Debbie er super nice. Hun er frisør, kender alle i byen, glad hele tiden, et gennemgået dejligt menneske. Hun har 2 drenge, Cole og Blaine. De er begge lidt gamle, 23 og 27, men også helt vildt søde. Cole har et år tilbage på college, og Blaine bor vidst nok i samme by som os. Han har kæresten Becky, som ejer en danseskole i byen, og jeg må skal på hendes konkorrencehold når jeg kommer derover:-) Yeah!! Mere om det følger!

Jeg tænkte jeg måske skulle fortælle lidt om starten. For lige godt et år siden var jeg en 8. klasser som var lidt i opbrud omkring hvad jeg skulle gøre af mig selv efter niende. En god ven foreslog at jeg tog ud og rejste, og så gik det egenligt derfra. Jeg havde først tænkt mig at rejse der over selv, altså på den måde at jeg ville søge direkte til en boardingskole, men det vidste sig at være ret omstændigt og dyrt. Men mor foreslog der efter YFU, hvilket jeg er blevet så glad for at have valgt!!! Nå, nu havde jeg så bestemt mig for en organisation, så skulle jegjo vælge land. Jeg gik lidt og pønsede på Tyskland eller Frankrig, men bestemte tilsidst at sprogmæssigt ville det være rarest med USA, selvom mor pev lidt over hvor langt væk det var..;-) Jeg ansøgte, så kom den lange vente tid indtil 15. august hvor jeg var til interview, sprogtest og så noget med papire. En utålmodig tid hvor jeg ventede på at blive godkendt. Det var frygteligt, men heldigvis tror jeg kun jeg ventede 3 dage.. eler var det en uge og 2?? Kan ikke huske det. Mere vente tid. Mange tanker der blev tænkt. Endelig var der kulturweekenden i oktober! Mere ventetid. Flere tanker. Mere info fra YFU, fx skal jeg skrive et brev til mig selv om hvordan min hverdag og mit liv er nu, som jeg får når jeg er kommet hjem igen... Okay det er faktisk lidt syret... for mig i hvert fald. Tirsdag kommer jeg hjem, og der er et brev fra YFU, ( og man får altså en masse breve fra YFU). Jeg havde faktisk på vej hjem den dag tænkt på hvordan det ville være at få brev om sin familie og distrik, men alligivel ville jeg ikke sætte forventningerne for meget op til det der brev, det kunne jo (bare) være en invitation til et event, MEN det jeg kommer ind af døren og får åbnet brevet har jeg fået et distrikt, Founders Distrikt. Der var ikke noget med der fortalte mih hvor det var, så susede ind og googlede det, og fant noget om det. I de første 10. min var jeg i den tro at det lå i Californien, men åbenbart er "Founders distrikt" sådan en form for klub, ligesom rotary vil jeg tro. Tilsidst stødte jeg på en blog der var kommet frem da jeg googlede som fortalte hvor Founders var, selvfølge forstod jeg så at det er founders, som i founders af YFU, som er staterne Michigan, Kentucky, Indiana og Tennesse. Vildt glad stadig væk kommer jeg hjem onsdag til indnu et brev fra YFU. Igen prøver jeg ikke på at håbe på det er familie, for det ville være absurt, men JEG HAVDE FÅET EN FAMILIE!!!!!!

Okay det var så lidt historie og info, hvis nogen vil vide noget, så bare spørg!
Jeg vil prøve at opdatere lidt en gang i mellem med nogle (for mig i hvert faldt) sjove ting og historier.

Alt vel
Ester